|




Børnetegninger

Der er ikke noget skønnere end børnetegninger. Det, børnene tegner i børnehavealderen, kommer direkte fra hjertet og ned på papiret. Det er naive og beskrivende tegninger af det, der sker omkring dem, deres oplevelser eller ting der optager dem.
Du oplever det næsten hver eneste dag, når du henter dit barn i børnehaven. De har tegnet eller malet nye flotte tegninger. Tegningerne kommer bare ikke længere end hjem på køleskabet, fordi de ofte er tegnet på bagsiden af en kørerapport, fordi papiret er blevet krøllet eller er fuld af fedtede fingre. Nu kan du få tegningerne forvandlet til farvestrålende billeder på lærred.
|




Figurative tegninger

En figurativ tegning er et motiv der ligner personer, dyr, etc. Jo yngre barnet er desto mere spontan og naiv bliver tegningen. De bedste tegninger bliver tegnet fra barnet kan tegne streger på et stykke papir til det er omkring 8 år. Efter barnet har rundet 9 år bliver der brugt mere viskelædder end blyant og det er vigtigere for barnet, at det ligner virkeligheden og at stregerne er perfekte end de får tegnet en god tegning.
Den bedste tegning til et børnekunst billede er en stregtegning. Det vil sige ingen farvelægning, men kun streger tegnet med tusch, blyant eller kuglepen.
|




Krussedulletegninger

Det betyder ikke noget, at det "kun" er krusseduller. De yngste børn tegner krusseduller, fordi det er det de kan, og de streger kan også blive til spændende billeder. Vi kan måske se nogle muligheder eller figuer i dine børns tegningerne, som du måske ikke lige har fået øje på. Så send eller tag derfor alle tegningerne med. Krussedullerne ovenfor bliver til en hval ved at tilføje to prikker som øjne og give billedet den rigtige farvelægning.
Men nu har du mulighed for en få en ægte "Christian" hjemme på væggen i stuen i stedet for en reproduktion som mange andre også har hængende selvom han ikke er mere end halvandet år gammel.
|




Farvelagte tegninger

Tegninger ovenfor er malet helt færdigt. Det er to flotte tegninger med dejlige farver, men de er malet færdigt og giver ikke mulighed for spændende farvelægning eller andre kompositioner.
På tegningen med Transformers er figurerne tegnet for småt og "gnidret" til at kunne forstørres og farvelægges. Den perfekte tegning skal helst kun bestå af streger tegnet med blyant, kuglepen, tusch eller farveblyant og være tilpas tydelige store til at kunne forstørres.
Husk det er de enkle, sjove og finurlige tegninger, som bliver til de bedste kunstværker.
|